Få overblik over dit jobafklaringsforløb

Et jobafklaringsforløb er for dig, der ikke kan få forlænget din sygedagpengeperiode, men fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Eller for dig der allerede har opbrugt din sygedagpengeperiode på grund af en tidligere sygemelding

Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager til at fastholde dig på din arbejdsplads eller støtter dig i at vende tilbage på arbejdsmarkedet i enten arbejde eller uddannelse.

Det er en grundlæggende betingelse for at have ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, at du er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter reglerne i Sygedagpengeloven. Den koordinerende sagsbehandler skal således løbende i jobafklaringsforløbet vurdere, om du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Uarbejdsdygtigheden vurderes som udgangspunkt i forhold til det arbejde, som du er sygemeldt fra eller det arbejdsområde, som du skal stå til rådighed for. Det afgørende i denne vurdering er dine symptomer og symptomernes indvirken på din evne til at arbejde.

Vurderingen af uarbejdsdygtigheden, hvis du er ledig, foretages i forhold til det arbejdsområde, som du skal stå til rådighed for. Det betyder, at du skal vurderes både i forhold til de arbejdsområder, som du er uddannet til, men også i forhold til funktioner, som du ikke er uddannet til, men som du har erfaring inden for eller ville kunne varetage efter en kortere oplæring.

Det er ligeledes en betingelse for at være berettiget til et jobafklaringsforløb, at du er fraværende mindst 4 timer om ugen fra dit arbejde. Din koordinerende sagsbehandler vurderer uarbejdsdygtigheden ud fra det timetal, som du er sygemeldt fra. Dette betyder, at hvis du er ansat 37 timer ugentligt, så vil du ikke være berettiget til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, når du kan arbejde over 33 timer ugentlig. 

Et jobafklaringsforløb skal som udgangspunkt være så kort som muligt og kan maksimalt vare i 2 år ad gangen. Er du fortsat uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ved udløb af et jobafklaringsforløb, kan du få bevilget et nyt jobafklaringsforløb.

Jobafklaringsforløbet stopper, når du ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Jobafklaringsforløbet skal også stoppe, hvis din helbredstilstand er stationær, uden flere behandlingsmuligheder eller muligheder for at udvikle din arbejdsevne yderligere.

Ved stop af jobafklaringsforløb skal kommunen samtidig vurdere, om du er i målgruppen for revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Er du ikke det, stopper jobafklaringsforløbet.

I et jobafklaringsforløb får du en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for at varetage sagsbehandlingen i samarbejde med dig, følge op på igangværende indsatser, koordinere indsatserne på tværs af kommunale forvaltninger og andre myndigheder, samt løbende justere indsatserne i forhold til din arbejds- og helbredssituation.

I et jobafklaringsforløb skal du tale med den koordinerende sagsbehandler minimum fire gange inden for de første seks måneder. Efter de første seks måneder aftaler du og din koordinerende sagsbehandler møder efter behov.

Du kan altid bede din koordinerende sagsbehandler om en samtale, ligesom din koordinerende sagsbehandler kan indkalde dig til yderligere samtaler.

Alle, der bevilges et jobafklaringsforløb, skal have deres sag behandlet på kommunens rehabiliteringsmøde, medmindre du forventer at være raskmeldt indenfor 8 uger efter jobafklaringsforløbet er startet.

Du har pligt til at deltage på kommunens rehabiliteringsmøde, også selvom du lader dig repræsentere af en partsrepræsentant. Du er selvfølgelig altid velkommen til at invitere en bisidder med til mødet. Dette kan være en ven, et familiemedlem eller en repræsentant fra fagforeningen.

Formålet med rehabiliteringsmødet er, at Rehabiliteringsteamet i samarbejde med dig laver en plan for, hvordan du bedst kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. 

Inden mødet med Rehabiliteringsteamet skal rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes. Det sker som udgangspunkt i den første personlige samtale med din koordinerende sagsbehandler.

Rehabiliteringsplanens forberedende del vil sammen med de relevante oplysninger i sagen danne grundlag for rehabiliteringsmødet. Du vil sammen med din koordinerende sagsbehandler lave et udkast til de indsatser, som kan hjælpe dig tilbage til arbejdsmarkedet.

Rehabiliteringsplanens forberedende del samt sagens relevante oplysninger vil blive sendt til dig og Rehabiliteringsteamet før rehabiliteringsmødet. Derfor vil man på rehabiliteringsmødet kunne tage udgangspunkt i din aktuelle situation.

I den første personlige samtale vil der også blive taget stilling til, hvorvidt det er relevant at invitere andre samarbejdspartnere med til rehabiliteringsmødet. Det kunne f.eks. være personer fra andre af kommunens afdelinger, fra Misbrugscentret, fra Center for Børn og Forebyggelse og fra Center for Kommunikation.

På rehabiliteringsmødet deltager du, en mødeleder, en sundhedskoordinator fra Klinisk Funktion og din koordinerende sagsbehandler. Derudover kan der være inviteret de personer med, som du sammen med din koordinerende sagsbehandler talte om på jeres første møde. Du er også velkommen til at invitere en bisidder eller partsrepræsentant med til mødet.

Rehabiliteringsmødet vil bestå af en samtale om din aktuelle situation i forhold til de helbredsmæssige-/ og eventuelle sociale udfordringer, arbejdsforhold, relevante indsatser samt ønsker for forløbet og fremtiden på arbejdsmarkedet. Rehabiliteringsmødet vil vare ca. 20 minutter.   

Umiddelbart efter rehabiliteringsmødet skriver Rehabiliteringsteamet en indstilling med de aftalte indsatser for dit jobafklaringsforløb. Derudover udarbejder din koordinerende sagsbehandler rehabiliteringsplanens indsatsdel på baggrund af de aftaler, som I lavede på rehabiliteringsmødet. Rehabiliteringsplanens indsatsdel vil fremgå af din ”Min Plan” på Jobnet.

Efter rehabiliteringsmødet vil du og din koordinerende sagsbehandler jævnligt afholde jobsamtaler, hvor I drøfter de anbefalede indsatser fra rehabiliteringsteamet, og hvor I laver aftaler for det videre forløb. Hver gang I laver nye aftaler, kan du se disse på ”Min Plan” på Jobnet, ligesom du også kan se, når rehabiliteringsplanens indsatsdel opdateres på baggrund af aftalerne.

Jobafklaringsforløbet kan bestå af indsatser efter beskæftigelseslovgivningen, samt indsatser efter anden lovgivning. En indsats efter anden lovgivning kan være indsatser efter Serviceloven eller Sundhedslovgivningen. Herunder er der eksempler på forskellige typer af indsatser.

Eksempler på sundhedsindsatser/behandling:

• Læge
• Psykolog
• Misbrugsbehandling
• Genoptræning
• Center for Kommunikation
• Regionspsykiatrien
• Psykiater

Eksempler på sociale indsatser:

• Forløb med bostøtte/socialpædagogisk indsats

• • Har du en nedsat funktionsevne eller sociale problemer, kan du ansøge om at få socialpædagogisk støtte efter Servicelovens §85. Tildeling forudsætter en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Din koordinerende sagsbehandler hjælper med ansøgningen.

• Forløb ved Center for Børn og Forebyggelse

Eksempler på beskæftigelsesrettede indsatser:

• Vejledning og opkvalificering

• • Tilbud om vejledning og opkvalificering kan fx være kurser, uddannelser og særligt tilrettelagte projekter. Et tilbud om vejledning og opkvalificering gives med henblik på, at dine kompetencer udvikles eller afdækkes. Tilbuddet skal dog altid være tilpasset din helbredstilstand

• Mentor

  • Enkelte har brug for særlig støtte for at genskabe kontakten til arbejdsmarkedet. Her kan det være relevant at etablere et forløb med mentorstøtte.
    Formålet med støtten er, at man - via personlig støtte - kan blive klar til at deltage i aktiviteter, tilbud, arbejde eller uddannelse. Formålet kan også være, at man - via personlig støtte - kan blive fastholdt i aktiviteter, tilbud, uddannelse eller arbejde mv. Det er en betingelse for at anvende ordningen, at mentorfunktionen understøtter, at man på sigt får fodfæste på arbejdsmarkedet eller på en uddannelse.

    Man kan også blive oplært i en ny funktion på en virksomhed af en virksomhedsmentor. Mentoren kan f.eks. være en kollega, som bliver frikøbt til opgaven.

• Virksomhedspraktik

• • Virksomhedspraktik er et tilbud, hvor du kommer i praktik i en offentlig eller en privat virksomhed. Der er 2 typer virksomhedspraktik:

    1. En optrænende praktik, hvor du støttes til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
    2. En afklarende praktik, hvor man afklarer din arbejdsevne. Her er det dog en forudsætning, at din helbredsmæssige tilstand er stationær

       Et tilbud om virksomhedspraktik kan kombineres med andre tilbud. Virksomhedspraktik kan også kombineres med ordinære løntimer

       Hvis du deltager i virksomhedspraktik, så er du ikke ansat i virksomheden. Du modtager derfor fortsat ressourceforløbsydelse under praktikken

Når du deltager i et jobafklaringsforløb vil du modtage ressourceforløbsydelse. Ydelsen varierer i forhold til, om du er forsørger/ikke forsørger, eller om du er under 25 år og hjemmeboende.

Du kan finde de gældende satser for ressourceforløbsydelse på hjemmesiden:

 https://bm.dk/satser/

Tryk:

• Find satserne
• Ressourceforløbsydelse

Indtægter

Hvis du har andre indtægter end ressourceforløbsydelse, fradrages indtægterne i din ressourceforløbsydelse. Dette gælder f.eks. lønindtægter og feriepenge. Erstatninger/forsikringer fra privattegnede ordninger eller fra tidligere ansættelsesforhold, skal også fradrages. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste modregnes også i din ressourceforløbsydelse. Der kan være en undtagelse, hvis der er tale om erstatninger efter Lov om arbejdsskadesikring og erstatninger efter Lov om erstatningsansvar.

Særlig støtte

Hvis du har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan du være berettiget til særlig støtte. Vær opmærksom på, at du muligvis ikke opfylder betingelserne, hvis du, din ægtefælle eller samlever har formue eller indtægter.

Yderligere oplysninger fås via www.borger.dk eller ved at kontakte Udbetaling Danmark.  

Ændring af boligstøtte og friplads

Når du modtager ressourceforløbsydelse er din indtægt normalt lavere end din hidtidige indtægt. Bor du til leje, kan du muligvis få boligstøtte. Hvis du allerede får boligstøtte, kan det være, du kan få et større beløb, mens du er på ressourceforløbsydelse. Er dine børn i dagtilbud, kan du muligvis få nedsat betalingen. For yderligere oplysninger se: www.borger.dk

Enkelt ydelse

Er du i en vanskelig økonomisk situation, kan du søge om økonomisk tilskud til en række udgifter via www.borger.dk

Du kan fx søge om hjælp til:

• rimeligt begrundede enkeltudgifter, der er uforudsigelige, hvis du har været ude for ændringer i dine forhold
• midlertidig hjælp til betaling af husleje, hvis du er udsættelsestruet på grund af huslejerestance
• sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan ydes hjælp til efter anden lovgivning. Behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet
• alle former for tandpleje, hvis du modtager ydelser svarende til uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau efter Lov om aktiv socialpolitik
• flytteudgifter som fx udgifter til depositum/indskud, transport af indbo og rejseudgifter. Får du hjælp til boligindskud, skal du betale hjælpen tilbage på et senere tidspunkt. Hvis du vil flytte til en anden kommune, skal du søge om hjælp i den kommune, som du ønsker at flytte til
• udgifter i forbindelse med samvær med børn, som ikke bor hos dig

Ændring af forskudsopgørelsen

Ændrer din løn eller anden indkomst sig væsentligt, bør du rette din forskudsopgørelse. Så undgår du at betale for meget eller for lidt i skat i løbet af året. Tal også med din bankrådgiver og fagforening eller A-kasse omkring evt. muligheder for midlertidig nedsættelse af kontingent, forsikringer og pensionsopsparing, indbetaling til lån osv. 

Økonomisk hjælp ved ressourceforløbsydelse

Vær opmærksom på, at nogle pensionsselskaber har en forsikring, som udbetaler et engangsbeløb, når du har været på ressourceforløbsydelse i minimum 12 måneder. Nogle pensionsselskaber skelner dog mellem, om man er i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb. Vil du vide mere, skal du kontakte dit pensionsselskab.

Ret til dagpenge via a-kassen

Du skal være opmærksom på, at din ret til dagpenge via din a-kasse kan ophøre, hvis du deltager i et jobafklaringsforløb gennem en længere periode. Derfor er det vigtigt, at du løbende har kontakt til din a-kasse, for at orientere dig om, hvorvidt du fortsat er berettiget til dagpenge ved en raskmelding.

Befordringsgodtgørelse

Hvis du har mere end 24 km. til og fra det sted, hvor du deltager i beskæftigelsesrettede indsatser, kan du søge om befordringsgodtgørelse pga. den ekstra lange transport. Du kan ansøge på www.borger.dk eller ved henvendelse til din koordinerende sagsbehandler.

Oplysningspligt

Du skal medvirke til at Sygefravær og Jobfastholdelse får de oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp du er berettiget til. Du har samtidig pligt til at oplyse om eventuelle ændringer, der kan have betydning for den hjælp, du er berettiget til.

Pligt til at tjekke postkasse/E-boks

Du har samme pligt til at tjekke din digitale postkasse, som din almindelige postkasse. Hvis du ønsker at blive fritaget for digital post, så skal du rette henvendelse til Borgerservice.

Pligt til at følge anvist behandling

Du har pligt til at lade dig undersøge hos en læge, blive indlagt til observation samt følge behandling som led i sagsbehandlingen, herunder fysioterapi og psykologbehandling. Du er dog ikke forpligtet til at følge behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter.

Ferie

I et jobafklaringsforløb har du ret til op til 5 ugers ferie med ydelse, når du har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder. Ferien kan afholdes som enkelte dage eller ugevis.

Har du optjent ret til ferie med feriegodtgørelse via arbejdsgiver, skal denne ferie afholdes først og kan afholdes inden retten til ferie med ydelse er optjent. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger inklusive perioder, hvor man har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse. 

Du skal aftale med din koordinerende sagsbehandler, hvornår du gerne vil holde ferie. Ferien skal kunne tilrettelægges i overensstemmelse med dine igangværende indsatser. 

Det individuelle ferieår løber fra 12 måneder efter, du har modtaget ressourceforløbsydelse og et år frem. Ubrugt ferie kan ikke overføres til næste ferieår. Når det individuelle ferieår er slut, påbegyndes et nyt ferieår.

Under den aftalte ferie har du ikke pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må også gerne holde ferie i udlandet, så længe du er i Danmark, når din aftalte ferie slutter.

Man kan ikke afholde selvbetalt ferie i et jobafklaringsforløb.

Standby ordning

Lider du af en aktuel livstruende, alvorlig sygdom, så har du mulighed for at vælge, at kontaktforløbet i jobafklaringsforløbet skal ske på anden måde end ved personlig kontakt. Kontakten kan i stedet ske ved, at den koordinerende sagsbehandler følger op på jobafklaringsforløbet via kontakt til din læge, til sygehus via journaloplysninger, mentor, pårørende eller lignende. Denne ordning kaldes standby ordning.

Opfølgningen på jobafklaringsforløbet sker således uden kontakt til dig, og du får heller ikke en beskæftigelsesrettet indsats, så længe du er omfattet af standby ordningen.

Selvom du vælger at blive omfattet af standby ordningen, så skal du fortsat have udarbejdet Rehabiliteringsplanens forberedende del og deltage på rehabiliteringsmøde. Vi vil dog forsøge at gøre dette så lempeligt som muligt og tilrettelægge det efter din helbredsmæssige tilstand og behandlingsforløb.

Barsel

Hvis du skal på barsel, har du under din barselsperiode ret til ressourceforløbsydelse. Du kan også have ret til udbetaling af barselsdagpenge. Du skal selv undersøge, hvorvidt du har ret til udbetaling af barselsdagpenge. Det gør du ved at tage kontakt til Udbetaling Danmark. Udbetaling af barselsdagpenge vil blive modregnet ressourceforløbsydelsen. Perioder med barsel medregnes ikke i jobafklaringsforløbets varighed.

Hjælpemidler til hjemmet 

Har du et varigt fysisk eller psykisk handicap, kan du blive aflastet i hverdagen med hjælpemidler.

Der findes mere end 60.000 forskellige typer hjælpemidler. Det kan fx være en rollator, en kørestol, et gangstativ eller et forhøjet toiletsæde. Det kan også være kropsbårne hjælpemidler som brokbind, støttekorset, diabetiker- og stomihjælpemidler m.m.

Kommunen skal yde støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:

• kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
• kan lette dagligdagen i dit hjem
• er nødvendigt i dit arbejdsliv

Du skal ansøge kommunen, inden du køber et hjælpemiddel, og du kan få støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. For at vurdere, om du er berettiget til hjælpemidler i hjemmet, skal du kontakte kommunens ergoterapeut i Visitationsenheden.

Personlig assistance

Hvis en kronisk lidelse eller et handicap forhindrer dig i at udføre dele af dit arbejde, kan din arbejdsgiver få støtte til at ansætte en assistent. Den personlige assistent kompenserer for opgaver, som du ikke kan klare.

Kompensationen ydes for de timer, der vurderes at være behov for – der kan max. bevilges 20 timer pr. uge.

Jobsamtaler på arbejdspladsen

Din koordinerende sagsbehandler er klar til at deltage i møder på din arbejdsplads, så der i samarbejde med dig og din arbejdsgiver kan findes løsninger på, hvordan du bedst bliver fastholdt i job på trods af sygdom og evt. fravær.

Din koordinerende sagsbehandler har forskellige værktøjer, som din arbejdsplads kan gøre brug af.

Fastholdelsesplan

Sammen lægger vi en plan for, hvordan du og din arbejdsgiver håndterer længerevarende sygdom. Planen kan fx indeholde ændrede arbejdsopgaver, særlige hjælpemidler eller en aftale om en langsom optrapning af timer, når du vender tilbage på arbejdspladsen.

En langsom optrapning – også kaldet gradvis tilbagevenden – gør overgangen fra sygemelding til fuld arbejdsuge mere skånsom for dig. I Sygefravær og Jobfastholdelse har vi ekspertisen til at sikre, at fastholdelsesplanen er hensigtsmæssig og forsvarlig for både dig og din arbejdsplads. Vi følger løbende op på, hvordan det går.

Omplacering

Der er måske i en periode eller permanent behov for ændrede arbejdsopgaver, som bedre kan tilgodese dine skånehensyn.

Delvis raskmelding

Du genoptager dit arbejde i det omfang, som helbredet tillader. Du fører regnskab med, hvor mange timer du arbejder, og din arbejdsgiver indberetter dit ugentlige timetal til Ydelseskontoret i forbindelse med, at der søges refusion. Samtidig skal du orientere din koordinerende sagsbehandler, både når du genoptager dit arbejde delvist, og når du øger dit timeantal.  I samarbejde med dig og din arbejdsgiver kan der laves en optrapningsplan, som sikrer, at du øger arbejdstiden i det omfang og i det tempo, som passer i forhold til din situation.

Når du er syg mindre end 4 timer, betragtes du som raskmeldt.

Arbejdspladsindretning og hjælpemidler

Din koordinerende sagsbehandler hjælper med at afklare, om din arbejdsplads kan indrettes mere hensigtsmæssigt. Eller om der findes hjælpemidler, der kan gøre det lettere for dig at udføre arbejdet. Nogle gange kan selv små ændringer gøre en stor forskel.

Lønnede timer

I jobafklaringsforløb må du gerne søge arbejde. Får du delvis ordinær ansættelse – lønnede timer efter, at du er overgået til ressourceforløbsydelse, vil du kunne få en økonomisk fordel ud af de ordinære løntimer. Lønnede timer aftales altid med din koordinerende sagsbehandler.
For yderligere information kontakt din koordinerende sagsbehandler eller kontakt Ydelseskontoret.

Oprettelse på Jobnet og CV

Når du deltager i et jobafklaringsforløb, så skal du være aktiv på Jobnet. Derfor er det vigtigt, at du opretter dig på Jobnet, hvis du ikke allerede har en brugerprofil.

Alle ledige i jobafklaringsforløb skal som udgangspunkt registrere deres CV-oplysninger på Jobnet. CV’et skal først og fremmest give afklaring af, hvilke styrker du har på arbejdsmarkedet og dermed hvilke jobmuligheder, der er relevante. Derudover skal CV’et indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.

Du og din koordinerende sagsbehandler skal påbegynde processen med at arbejde med CV-oplysninger allerede i begyndelsen af jobafklaringsforløbet. Din koordinerende sagsbehandler kan hjælpe dig med at få registreret CV-oplysningerne på Jobnet, hvis du har behov for det.