Fastholdelse af medarbejdere
Hvis et sygefravær risikerer at vare i mere end 8 uger, kan du som arbejdsgiver med fordel anmode om Fast Track behandling af sygemeldingen i kommunen.
Når du bruger Fast Track ordningen, skal vi som udgangspunkt indkalde den sygemeldte til den første opfølgningssamtale senest to uger efter din anmodning.
Når du anmoder, skal du besvare tre spørgemål:
- Hvilke arbejdsfunktioner er påvirket af sygdommen?
- Hvor længe har sygdommen påvirket arbejdet?
- Hvordan har virksomheden forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldte medarbejder?
Når vi har modtaget din Fast Track anmodning, bliver den sygemeldte automatisk informeret om det.
Fast Track er en frivillig ordning. Det er derfor en god idé at inddrage medarbejderen, når du sender os en anmodning.
Hvis det er i orden med medarbejderen, at der bliver sat en tidlig indsats i værk, bliver medarbejderen bedt om at gå til sin læge. Dette for at få lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet samt eventuelle skånehensyn.
Hvordan anmoder jeg om Fast Track indsats ved kommunen?
Hvis du som leder ønsker at anmode om Fast Track for en af dine medarbejdere, skal du gøre følgende:
- Gå til virk.dk
- Vælg menupunktet 'NemRefusion - Refusion af sygedagpenge'
- Når du indberetter din medarbejders fravær kan du anmode om Fast Track
Gå til virk.dk
Kontaktinfo
Sygefravær og Jobfastholdelse
Godsbanevej 1A
7400 Herning
Tlf.: 96285100
sygogjob.sec@herning.dk
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.