Skånejob

Hvad er skånejob? Og hvem kan få det?

Regler for job med løntilskud for førtidspensionister (tidligere kaldt skånejob)

Job med løntilskud for førtidspensionister er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid, men du skal modtage førtidspension og være under 65 år.

Løn- og arbejdsvilkår

Løn- og arbejdsvilkår aftales mellem dig og arbejdsgiveren i samarbejde med de faglige organisationer.

Løntilskud

For at få tilskud skal jobbet godkendes som rimeligt af kommunen. Det er Herning Kommune, der skal godkende skånejobbet.

Tilskud til oplæring (mentorordning)

Hvis din fysiske eller psykiske tilstand betyder, at du har brug for hjælp eller vejledning, når du starter i jobbet, kan virksomheden få et tilskud fra kommunen til at dække de ekstra udgifter.

Tilskudsordningen kaldes for en mentorordning, og dækker også for uddannelse af den medarbejder, der skal stå for din oplæring.

Støtte til hjælpemidler

Skal arbejdspladsen ændre på indretningen, eller er der brug for nogle særlige arbejdsredskaber, kan virksomheden søge tilskud hos kommunen. For at få tilskud skal hjælpemidlerne være af afgørende betydning for, om du kan klare dit arbejde.

 

Har du spørgsmål?

Sygefravær og Jobfastholdelse

Godsbanevej 1A
7400 Herning

Tlf.: 96 28 51 00
@: sygogjob.sec@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?